Titel
Hvordan anvendes digitale delingsværktøjer i undervisningen?
Hvem
Egaa Gymnasium
Teaser
Skolen ønsker at undersøge det pædagogiske potentiale for udvalgte digitale
læringsværktøjer som Prezi og Google docs
Hvorfor

Hvordan
Skolen vil vurdere de forskellige delingsværktøjers egnethed i forhold til:
  • Elevaktivering
  • Fleksibel vejledning
  • Nye organisationsformer
  • Nye evalueringsformer
  • Gruppearbejdsopgaver
Der skal udvikles forløb, som inddrager de forskellige delingsværktøjer og det skal efterfølgende
undersøges hvad effekten af elevernes faktiske læringsudbytte har været i forløbene i forhold til
de forskellige parametre.
Forventet resultat
Projektet skal afdække fordele og ulemper ved bruges af digitale delingsværktøjer
Kontakt
Morten Hoeck Morten Hoeck. mh@egaa-gym.dk
Projektbeskrivelse og bilag


Videndeling


Dato
1.11.13

Oversigt

Her ligger materialer og forløbsbeskrivelser for forløb med følgende platforme
  • Google Docs
  • MS 365
  • Infogeist

Infogeist

Grundforløb i 1i Ma (lærer Pia Møller Jensen)

- undervisning på engelsk. Eleverne skriver deres egen matematikbog på engelsk
Vedhæftet nedenunder elevernes udbytte af de to første forløb vi har arbejdet med i 1i Ma.

Overvejelser
Vi er endnu ikke kommet så langt i arbejdet med lærebogen, der er en del indledende arbejde med at lære eleverne systemet og der skal laves en del emner i bogen før alle elever for alvor bliver aktiveret.

Video og hjemmesider i 3wMA (lærer Lars Bo Kristensen)

Anvendelse af videooptagelser og hjemmesider som delingsværktøjer i matematik. Klassen er 3wMA

Eksempel på anvendelse i Infogeist:
opgaven kan ses her (ligesom produkterne, hvis man klikker lidt):

Refleksioner
Klassen har flere gange arbejdet på denne måde, så forløbet oplevede ikke de store tekniske vanskeligheder. Delingen fungerede mest i læsegrupperne, hvor de så hinandens fremlæggelser. Men formen gør, at de i princippet kan se hinandens fremlæggelser, og det har enkelte udnyttet. En af pointerne med delingen over nettet er også, at eleverne kan vende tilbage til det mht repetition omkring eksamen.

Google Docs/MS 365

Samarbejde om Fysik C ved hjælp af GoogleDocs, GoogleSites og Google+

(Lærer Chrisotoph Ridder)

-Fokus på fremstilling af online undervisningsmateriale (skriv din egen lærbog)-Fokus på projektarbejde i to undervisningsforløb i fysik C

Teknisk:- Lære at arbejde med Google docs, googlesites og google+- Bruge Hangouts til gruppearbejde hjemmefra, onlinemøder
- Projektstyring vha googldocs
- Samarbejde mellem googledocs og googlesites
- Produkt: Fremstilling af en hjemmeside som indeholder det noget af det

materiale som eleverne skal til eksamen i til sommer (skriv din egen lærebog)

Opdatering jan 2014:
Arbejde med GD skrider godt frem. Eleverne er vant til at bruge dokumenter, regneark og især tegneprogrammet.
Jeg har introduceret til wikimedia for at hente billeder og figurer til vores bog, men eleverne tegner gerne selv.
Her er linket til den hjemmeside som skal være vores lærebog for fysik C.

For at mutivere elevene og for at gøre det hele meget overskueligt bruger jeg bekendtgørelsesteksten som læreplan.
Jeg har lagt teksten på forsiden og linker til de relevante teoriafstnit når de er blevet lagt ind. På denne måde kan eleverne se hvordan wikien eller hjemmesiden/ lærebogen bliver bygget op.

Vi bruger lectio på skolen, men for at øge integrationen har jeg lagt en lektionsplan på sitet som jeg opdaterer løbende. Det er nemmere, fordi jeg ofte skal linke til filer ind i lærerbogen.

Integration mellem GD og GoogleSite

Fungerer fremragende!
Jeg prøvede først at få eleverne til at skrive direkte på sitet, men det blev for kompliceret med billeder og tabeller så nu arbejder de kun i GD-filerne som jeg linker sammen på sitet.

Projektstyring via googledocs

Obsolete, det er mig der bestemmer studieplanen (ved projekterne selvfølgelig efter aftale med eleverne) jeg bruger sitet til projektstyring.

Google+

mangler

Fælles journal (Lærer Martin Sørensen)


Mål* Få hævet bundniveauet på journalarbejdet i fysik ved at journalen bliver et fælleseje.

Overvejelser* At de har mulighed for at arbejde i det sammen dokument synkront - også efter skoletid.
  • At det kan være med til at øge kvaliteten af journalerne fordi de har større fokus på skrivningen før, under og efter forsøgene.
  • God notation til fysik/matematik.

Evaluering
Normativ evaluering i Lectio.

Selvstændigt elevarbejde med AT-projekter med afrapportering og evaluering af elevforståelse gennem Google Docs og fagligt evaluerende samtaler (Lærer Nikolaj Petersen)


AT forløb i 2.y i samarbejde med lærer Christoph Ridder

Se vedhæftede forløbsplan ("Skabelsen") - første afsnit tænkes at være det, som vi vil skrive ind som forløbsbeskrivelse på Lectio.


Refleksioner:

I forhold til evaluering er det vores plan at undersøge dels enkeltelevernes faglige udbytte, hvilket sker gennem de individuelle fagligt evaluerende samtaler og slutprodukterne (synopsis, talepapir og evt. prøveeksamen), og dels de enkelte elevers aktivitet forstået som deres bidrag til den fælles proces/det fælles produkt. Sidstnævnte undersøges gennem analyse af revisionsoversigten på Google Docs og gennem spørgeskemaer til eleverne om deres oplevelse af egen og andre gruppemedlemmers bidrag.

Evaluering:


Fagligt udbytte: De fagligt evaluerende samtaler, Google Docs-dokumenterne og slutprodukterne viste alle en solid forståelse af stoffet og en evne til selvstændigt at analysere sig frem til faglige pointer i old. Ligeledes et højt fagligt niveau i fællesdokumenterne og slutprodukterne i fysik. Det bør dog i den forbindelse bemærkes, at der i begge fag blev brugt relativt længere tid på den faglige bearbejdning end ved almindelig klasseundervisning, men forståelsen var til gengæld også større. Klassen fik desuden en rigtig god forståelse for synopsens opbygning og funktion - især i betragtning af, at det var første gang klassen arbejdede hermed. Kun ca. halvdelen af grupperne havde til gengæld forstået, hvad talepapiret gik ud på - og hvordan det adskiller sig fra synopsen.

Aktivitet: Vi kan se, at alle har været aktiv (filer --> se revisionsoversigt) i alle delelementer af processen. Nogle selvfølgelig mere end andre, men der er ikke nogen, der falder fuldstændig ud, og der er nogle elever, som har været aktiv, selvom de ikke har været til stede i klassen.
I hovedparten kan man sige, at alle elever har været ca lige aktive i alle dokumenter men der er selvfølgelig af forskellige årsager nogle grupper, hvor enkeltelever har lavet størstedelen af arbejdet.

Eleverne giver generelt udtryk for at GD er et godt redskab til at tage noter under hjemmeforberedelsen og med udgangspunkt heri allerede hjemmefra starte en debat som bidrager til forståelsen af emnet.

Elevernes tilkendegivelser er generelt også positiv om brugen af GD i timerne det kan bruges fornuftigt til gennemskrive forståelser og til at diskutere forståelser som naturligt kommer når man skal redigere hinandens arbejde. Der er dog samtidig også nogle der skriver at GD ind i mellem kan en hindring for en dialog om stoffet og nogle bliver forstyrret af andre ting der foregår på internettet.

Set fra lærersiden kunne vi se at det krævede meget tid at læse materialet grundigt i gennem og give feedback i GD dokumenterne hvorfor vi kun enkelte gange nåede at gøre det. Eleverne skriver at de godt kunne have brugt mere feedback af denne kanal.

Elevkommentar:
Google docs har været virkelig godt for min gruppe, så vi kunne se, hvor meget vi har lavet hver især. Det var også rart, at man kunne se hvad de havde skrevet, så man ikke skrev det samme og spildte sin tid.
Har faktisk aftalt hvem skulle "fokusere" på hvad, og læst og rettede det vi har skrevet og evt. rettede nogle fejl og etc. Der har dog været nogle perioder hvor ingen rigtigt har været inde på dokumentet og kigget på det.... Vi har skrevet kommentarer til hinanden og derved forbedret vores analyser af materialet.

Vi skrev alle i dokumentet samtidigt. Dette gjorde at man kunne følge hinandens tankemønstre uden nødvendigvis at tale om det. Når vi undersøgt vores materiale har vi skrevet det ned vi fandt ud i Google Docs. Google Docs i timerne blev brugt som et sted, hvor vi kunne samle alle vores pointer og ideer og arbejde sammen om at få dannet et samlet produkt.

Om at arbejde med et ARBEJDSDOKUMENT og et AFLEVERINGSDOKUMENT

Der er meget stor uenighed blandt eleverne. Nogle synes at det er en god ide at starte i et arbejdsdokument for at kunne sortere i det og så klippe det over til afleveringsdokumentet, mens andre foretrækker arbejdet direkte i afleveringsdokumentet.

Fagligt evaluerende samtaler
Generelt meget positiv feedback omkring fagligt evaluerende samtaler især når det gælder det mundtlige feedback.
Det er dog et problem hvis man er en af de sidste der skal have fagligt evaluerende samtaler i en time, fordi man får feedback når det er for sent i forhold til arbejdet i timen.

=
Brug af google docs, som elevaktiverende og forpligtende arbejdsform i gruppearbejde og klassediskussion Lærer=

Birgitte Næslund MadsenEksempel på klassenoterRefleksioner:
Klassen bruger ofte Google Docs, og i faget bruges det nu også ofte.
Jeg oplever en høj grad af elevaktivitet i gruppearbejdet, og det at alle samtidig ser det, der skal blive klassen samlede noter til timen, blive til, skaber den en høj grad af ansvarlighed i forhold til produktet.
I en klassediskussion fungerer dokumentet fint som udgangspunkt for en fremlæggelse/diskussion, og eleverne kan efterfølgende flytte noterne over i deres eget samlede notesystem (f.eks. One Note).
Teknisk fungerer dette uden videre og uden problemer, hvilket er en stor gevinst, da der ikke spildes tid på noget, der ikke virker.

Google Docs vs. Microsoft 365 (lærer Heidi Graversen)

Jeg vil gerne afprøve Google Docs og Microsoft 365 med henblik på at afdække hvilket værktøj der egner sig bedst til primært matematikundervisning - men også undervisning i kemi. I de forskellige forløb vil jeg afprøve Google Docs og Microsoft 365:
  • Som gruppeafleveringsplatform
  • som opsamlingsplatform hvor de forskellige grupper læser korrektur
  • som projektarbejdsplatform

Overvejelser:
Der er udfordringer med matematisk/kemisk nomenklatur i diverse online-platforme (FC dur fx ikke) - jeg vil forsøge at afdække hvilken platform der er bedst (eller mindst ringe). Digital dannelse mht. redigering af andres materiale


Dato
1.6.14
Beskrivelse af indholdet i denne videndeling:
Forløbsbeskrivelser og materialer for yderligere 1 forløb pr. lærer,
samt opsamling og erfaringer fra evalueringer af alle forløb i efterår og forår
Her ligger materialer og forløbsbeskrivelser for forløb med følgende platforme
  • Google Docs
  • Google Sites
  • Prezi
  • Facebook
  • Inforgeist
  • Diverse apps
  • Padlet
  • Video og hjemmesider
Google docs:
Nikolaj Petersen

Google Docs som styringsredskab i frit projektarbejde

Nikolaj Petersen


Beskrivelse af forløb
Der er tale om et projektarbejde i faget historie i den samme klasse, der i efteråret deltog i forsøget med Google Docs og fagligt-evaluerende samtaler i et AT-projekt om Skabelsen. I AT-forløbet blev eleverne styret i processen dels gennem den særlige struktur, som de fagligt evaluerende samtaler skabte, og dels gennem en dokumentstruktur på Google Docs, hvor der etableredes arbejds- og afleveringsdokumenter til hver delelement, som eleverne arbejdede med. I historieprojektet undersøges, dels i hvilken grad Google Docs-strukturen fra AT-forløbet genanvendes, når eleverne lades fri til selv at strukturere deres arbejde, og i hvilken grad eleverne i det hele taget formår at bruge Google Docs på en fornuftig måde til at styre deres proces.

Formålet med projekt
At undersøge, hvordan erfarne elever bruger Google Docs i et frit projektforløb, hvor de selvstændigt vælger grupper, emne/problemformulering, formidlingsform og langt hen ad vejen struktur i deres Google Docs-dokumenter.

Krav til brugen af Google Docs
  1. Der skulle føres logbog med både planer for arbejde og beskrivelse af, hvordan arbejdet skrider frem
  2. I hele projektfasen skulle eleverne arbejde i Google Docs, men de måtte selv bestemme, hvilke dokumenter de oprettede til formålet
  3. For at læreren kunne danne sig et indtryk af, hvordan formidlingen af emnet skulle tilrettelægges, krævedes der i formidlingsfasen, at eleverne oprettede et dokument med navnet “Formidlingsskitse”
  4. Læreren kommenterede under projektet på det faglige arbejde (for at hjælpe eleverne videre), men ikke på strukturen af dokumenterne


Erfaringer
  1. Alle grupper formåede at strukturere deres proces på en fornuftig måde, således at de dels kom fagligt og metodisk i dybden og dels i fællesskab fik struktureret en formidling, der var rettet mod målgruppen (resten af klassen)
  2. Alle grupper på nær én formåede at skabe en logisk dokumentstruktur, hvor der oprettedes dokumenter til de enkelte delelementer i arbejdet og formidlingen. Gruppen, der skilte sig ud, arbejdede i to enkeltdokumenter (logbogen og et ark med planlægning), hvor analyseelementer blev blandet med planlægnings- og afrapporteringselementer, således at det for vejlederen var meget svært at kommentere på indholdet og give feedback. Eleverne selv havde til gengæld tilsyneladende overblik over indholdet og kunne producere en glimrende mundtlig formidling med brug af powerpoint derudfra.
  3. Ingen elever brugte opdelingen fra AT-forløbet med arbejds- og formidlingsdokumenter i deres arbejde - opdelingen lå dog delvis i dokumentstrukturen, hvor de tidligst oprettede dokumenter var arbejdsdokumenter og de senere oprettede var mere møntet på formidling.
  4. Logbogen blev ført i starten, men blev - på trods af kommentarer - mere og mere overfladisk ført efterhånden - energien kanaliseredes tydeligvis over det faglige arbejde.
  5. Af revisionsoversigterne på Google Docs kan det ses, at alle gruppemedlemmer har været deltagende igennem hele processen - og i højere grad end i efterårets AT-forløb - om end der dog i nogle grupper er personer, der har trukket en større del af læsset. Det drejer sig om personer, der også i den daglige undervisning er fagligt ambitiøse.
  6. Kun én gruppe valgte at bruge Google Docs-udgaven af præsentationsværktøjer - resten af grupperne skiftede over til PowerPoint eller andre ikke-delingsværktøjer i formidlingsfasen og lod typisk en eller to elever stå for produktionen heraf.
Google docs
Christoph Ridder

Skriv din egen lærebog med Google Docs

Christoph Ridder


Teknisk:
Supportcenter Århus leverer en løsning hvor eleverne kan logge på med deres kendte login. Jeg opretter så en mappe per elev og deler den med vedkommende. Jeg opretter også gruppemapper efter forskellige systemer, læsegrupper, niveaugrupper, CL-grupper osv.
Gruppemapperne bliver så vist i eleverne private mappe.
Den store fordel ved denne metode er at eleven kun har et sted hun skal kikke siden gruppemapperne er synlige i hendes private mappe delt med mig.

Beskrivelse af aktivitet opgaveretning:
Eleverne arbejder i gruppefilerne oprettet af mig. Visning af filerne på hjemmesiden er organiseret af mig på forhånd. Det viser sig at de ofte er den indgang eleverne bruger til at nå filerne. De går ind via hjemmesiden og klikker på vis fil.
Eleverne står selv for en fordeling af opgaven i arbejdsfilen og siden det er fysik C lægges der stor vægt på fremstilling af gode illustrationer (fremstillet med det indbyggede tegneprogram)
Jeg har brugt god tid på at instruere i tegneprogrammet. Jeg har også brugt langt tid på at introducere wiki commons som de bruger til at lægge lovelige figure og billeder ind. Det viser dig at det er rigeligt med materiale til fysik C undervisningen.

I slutningen af lektionen deler jeg filerne med den henholdsvis næste gruppe. DVS at gruppe 4's filer bliver synlige i gruppe 5 osv. Lektie til næste dag er så at skrive kommentarer til den anden gruppes fil. Som så som start af kommende lektion skal indarbejdes og slettes. Det viser sig dog at eleverne ofte har arbejdet med det hjemmefra inden.

Aktiviteten evalueres positivt og det med at rette de andres filer giver en god forståelse for formidling af fagligt stof.

Beskrivelse af aktivitet tegneprogram og præsentation:
Eleverne arbejder sammen omkring illustrationerne til hjemmesiden. Illustrationerne fremstilles i det indbyggede tegneprogram. Det er meget nemt at bruge og integrationen med både google docs og google sites er fremragende.
Ofte er det smart at klippe billederne fra wiki commons ind i tegneprogrammet før det sættes ind i skriveprogrammet. Filerne er meget nemmere at bearbejde i tegneprogrammet og man kan fx snildt samle flere billeder for at gøre visningen i GD mere overskueligt.

Jo mere vi brugte programmet jo mere begyndte eleverne at kunne lide det og se meningen med alle de flotte illustrationer som, vist på en hjemmeside, ser ret professionnelle ud.

Beskrivelse af google sites:
Eleverne har i praksis ikke arbejdet med sites.
Det viser sig at være unødvendigt.
  • som lærer vil man alligevel gerne styre hvad der vises hvor og hvilke filer der vises på hjemmesiden. Jeg forsøgte med at lave konkurrence om grupperapporterne hvor den flotteste kommer på hjemmesiden, men jeg endte med at jeg lavede en kopi af den bedste grupperapport og klippe de bedste illustrationer fra andre grupper ind i den.
  • sites er meget nemt at styre. man kan komme i tvivl om man skal skrive teksten i sites eller i GD, her valgte jeg at skrive næsten alt tekst i GD-filer og bare vise dem på hjemmesiden. Visningen er ikke specielt flot og ser lidt kunstigt ud og med den tykke ramme omkring ligner det en i-frame. Men de praktiske fordele ved at vise filerne direkte gjorde udslaget for mit valg.
  • eleverne har svært ved at forstå logikken med sider der skal vises og linkes sammen. Jeg er sikkert på at man kunnen undervise en lille gruppe lidt it-stærke elever i dannelsen af en overskuelig struktur til hjemmesiden, men jeg valgt altså at gøre det selv. Det tager kun 5 minutter.
  • Eleverne evalurerede sitet meget positivt da de skulle læse til eksamen, de kunne genkende alle deres figurer (især figurerne, de havde svært ved at huske de tekster de selv havde skrevet.) Desværre skulle klassen ikke op til eksamen, men med den 24 timers eksamen som fysik C afsluttes med ville det være nemt at bruge hjemmesiden. Når det er godt linket sammen kan eleverne meget hurtigt finde frem til de relevante informationer.
Google docs
Heidi Graversen

Google Docs vs. Microsoft 365 (lærer Heidi Graversen)

Jeg vil gerne afprøve Google Docs og Microsoft 365 med henblik på at afdække hvilket værktøj der egner sig bedst til primært matematikundervisning - men også undervisning i kemi. I de forskellige forløb vil jeg afprøve Google Docs og Microsoft 365:
  • Som gruppeafleveringsplatform
  • som opsamlingsplatform hvor de forskellige grupper læser korrektur
  • som projektarbejdsplatform
Overvejelser:

Der er udfordringer med matematisk/kemisk nomenklatur i diverse online-platforme (FC dur fx ikke) - jeg vil forsøge at afdække hvilken platform der er bedst (eller mindst ringe). Digital dannelse mht. redigering af andres materiale

Materiale:

Eksempel på google doc https://docs.google.com/a/apps.egaa-gym.dk/document/d/1R5VzUW0-Jz5SUF7dWDFDg2htrzNlzfUZjpkaX2hgCjQ/edit#heading=h.8pqxoxmnpvaw . Alle googledocs er lavet ud fra samme skabelon.

Evaluering

Udfordringen i det længerevarende gruppearbejde har været at få alle til at deltage på lige fod, og at der blev vidensdelt i de tilfælde hvor opgaver blev uddelegeret. Flere elever har været glad for formen, men fundet det besværligt at bruge formeleditoren når de var vante med at bruge Words formeleditor. Eleverne syntes det var irriterende at siden hoppede hvis der var andre der skrev ovenfor i dokumentet. Eleverne afventer at Microsoft 365 kommer til at fungere.
Flipped Classroom
Heidi Graversen

Flipped Classroom:

At systematisere og udvide brugen af videoer i undervisningen fra lærerside. Klassen har allerede arbejdet med videoer og screencasts som delelementer af afleveringsopgaver, og jeg havde lavet et par enkelte instruktioner på video i forbindelse med repetition forud for et samarbejde med folkeskolen.

Overvejelser:

Jeg ville lave videoer til eleverne som erstatning for den traditionelle tavlegennemgang. Fordelene herved skulle være at frigive tid i klassen til at eleverne kunne arbejde videre med stoffet med adgang til vejledning undervejs. Jeg ville lade eleverne arbejde med skolens rulletavler til at øve beviserne. Her skulle der filmes og de forskellige læsegrupper skulle give respons på hinandens film som respons. Denne respons skulle der efterfølgende reflekteres over.

Materiale:




  • Arbejdsark (Vækst L1-L4.docx) (til 4 lektioner à 90 minutter). Indeholder link til introfilm og link til ”google forms” som lektie til 1. lektion.
  • Notebookfil (Vækst L1 (modeltyle).notebook) (lineær funktion, eksponentiel udvikling og potens funktion)
  • Oversigtsark (Overblik over de forskellige væksttyper.docx) med links til film

Evaluering:

Eleverne var glade for videoerne - flere elever så nogle af videoerne flere gange. Det viser sig at eleverne kunne tænke sig en kombination af den sædvanlige tavlegennemgang ved en lærer OG et screencast til hjemmerepetition (livrem og seler). Tekniske vanskeligheder gjorde, at kun 4 ud af 7 grupper lykkedes med at uploade film til youtube hvilket vanskeliggjorde den efterfølgende respons. Vi har talt om det forpligtende ved at overholde produktkravet og deadline - der kan selvfølgelig findes løsning på såvel tekniske vanskeligheder såvel som manglende afleveringer (kun de der afleverer må give respons etc.). Klassen efterspørger videoer der gør dem i stand til at vælge rigtig beregningsmetode - det gav anledning til en snak om hvad der kan forklares og filmes - og hvad der må læres ved ”learning by doing”.
Klassenoter
Birgitte Næslund Madsen

Brug af google docs, som elevaktiverende og forpligtende arbejdsform i gruppearbejde og klassediskussion

Birgitte Næslund Madsen, Egaa Gymnasium

Beskrivelse af forløb

I løbet af skoleåret er Google Docs blevet integreret mere og mere i undervisningen.
Fra starten af skoleåret var det ikke en selvfølge at bruge GD i undervisningen, men brugen er gradvist øget i gennem skoleåret. Der er således ikke tale om brug af GD i et specifikt projekt men mere den løbende brug heraf. Til næsten hver lektion er der forberedt et GD, som eleverne arbejder i undervejs i timen med gruppeopgaver, og som gennemgås i en afsluttende klassediskussion. Som afslutning på året blev der i nogle lektioner lavet repetition til eksamen, delt ud på grupper/emner. Dette arbejde resulterede i ét samlet eksamens GD, hvortil grupperne hentede noter fra de enkelte lektionsGD.

Formålet med projekt

At integrere GD som en naturlig og konstant del af undervisningen. At øge omfanget, for holdet samlet set, af de noter, som holdet efter endt undervisning ligger inde med, til brug for en evt. eksamenssituation.

Evaluering
Fordele:
  • Både i gruppearbejde og klassediskussion er der større elevdeltagelse.
  • Kollaborativ læring – både i gruppearbejdet og klassediskussion er elever konstant opmærksomme og i gang med at rette (stavefejl, grammatiske fejl) samt tilføje i det andre, har skrevet.
  • Tavlenoter er nu også klassens ansvar – mens der samles op, er der elever, der (uden at være tildelt ansvaret eller titlen) påtager sig at tilføje ting, der dukker op i klassediskussionen.
  • Alle bruger IT – men færre er på Facebook, f.eks.
    Alle har omfattende eksamens- og repetionsnoter.
  • Der er synlig struktur i arbejdsdokumentet
Udfordringer:
Udbytte og brug kan optimeres for eftertiden, med nuværende erfaringer.
Eleverne har redigeret i dokumentet med ”anonyme” profiler, og det mindsker forpligtelsen en smule og øger muligheden for pjat og jokes i dokumentet. Dette skyldes dog lærerens måde at bruge GD på.
9.12.2014
Birgitte Næslund Madsen
Youtube i undervisningen

Brug af YouTube i musikundervisningen.

Birgitte Næslund Madsen


YouTube er allerede velintegreret i klassens musikundervisning (musik A), og i efteråret har klassen arbejdet med afleveringer i YouTube og har desuden anvendt YouTube som dokumentation af de praktiske afleveringer, klassen har lavet (og som ellers er en éngangsforestilling, som bliver glemt efter timen).
Formålet med forløbet i foråret er at udvide brugen af klassens YouTube kanal i undervisningen og anvende flipped classroom ideer til gennemgang af musikteori via videoer på YouTube.

Overvejelser (forårets projekt)
Gennemgang af musikteori er et oplagt emne til at lave som flipped classroom undervisning. Musikteorien kræver både forklaring og afspilning af lydeksempler, og dette vanskeliggør at elever kan læse sig til stoffet som forberedelse til en lektion. Nogle elever kender dog allerede stoffet, nogle forstår det ved første gennemgang, mens andre ikke kan nøjes med en enkelt gennemgang af stoffet, men har brug for ekstra hjælp fra læreren. Ved at lade gennemgangen af det, for nogle, vanskelige teoristof foregå inden timen, kan der frigives tid til at hjælpe enkeltelever i undervisning og samtidig lave undervisningsdifferentiering ved at give dygtige elever mere avancerede opgaver.

Elevprodukter:
I efteråret har eleverne bl.a. afleveret en praktisk opgave på YouTube. I grupper skulle de realisere en talekorssats af John Cage og optage den. Denne opgave lå som en praktisk og anvendelsesorienteret opgave i forhold rytmelæsning, som nogle gange opleves som en isoleret teoretisk disciplin. I efteråret har holdet ved flere lejligheder fået opgaver, hvor det var et krav at kunne læse rytmer for at løse en given opgave.
Videoerne deles på klassens YouTube kanal, som regel dog som skjulte links. I en efterfølgende lektion så eleverne hinandens produkter og gav mundtlig respons på dem.

Opgavebeskrivelse (2bMU_opg3)

Evaluering:
Videorealiseringen og den efterfølgende deling af produkterne, giver klassen udtryk for, er meget motiverende, og er med til at sikre en afleveringsprocent på 100, hvilket er usædvanligt for klassen i forhold til øvrige skriftlige opgaver.

Opgavebeskrivelse:

YouTube som dokumentation i forbindelse med praktiske opgaver er brugt løbende i klassen. Her er et eksempel fra efteråret, hvor eleverne skulle løse en praktisk opgave med specifikke krav:(
https://www.youtube.com/watch?v=Qbi9W7F5S6o&list=UUinYgglfLZ5rhAS9uuiXaLQ )

Opgavebeskrivelse (”Popopgave”)



Google Docs og feed forward

Lars Bo Kristensen

Anvendelse af Google Docs i forbindelse med træningsprojektet i idrætC, 3g

Lars Bo Kristensen, Egaa Gymnasium


I dette projekt har der været fokus på at anvende Google Docs som feedforward og feedback system i idrætsundervisningen.
Træningsprojektet (TP) er et 8 ugers projekt, som alle elever skal igennem i idræt C undervisningen. Traditionelt afvikles TP i 3g, og undervejs skal eleverne skrive logbog og kommentere på deres træning.

Træningsprojektet består af tre dele:

Opstart - klargøring (fokus, mål, test, måske teori)
Udførsel – processen (træning, dokumentation, logbog og vejledning)
Afslutning – aflevering (test, mere teori, skrivefase)

I den sammenhæng synes det oplagt, at inddrage Google Docs som arbejdsredskab i udførselsdelen– og det er forsøgt ud fra følgende skabelon, som indeholder en del information om anvendelse mm:

https://docs.google.com/document/d/1jd_N3vachywzitHC5OcsHyWHhH3xwDx53imtYM9h_1I/edit?usp=sharing

I overvejelserne om feedback og –forward er der taget udgangspunkt i at begge dele handler om at forbedre gennem ændring! Feedback bliver dog ofte brugt til en opremsning af ting, man burde have gjort anderledes. Det afføder måske et behov for forklaring og forsvar, og er derfor ikke det bedste grundlag at forbedre ting ud fra. Feedforward giver i stedet gode idéer til, hvad der fremover kan gøres, så resultatet og processen bliver (endnu) bedre. Idéerne indarbejdes og bruges til at forbedre det, der skal laves. Det giver lyst til at forandre. Forskellen er altså fokus og måden kritikken gives på. Og det er ganske centralt i forbindelse med TP, som er en udfordring for mange, og et projekt, hvor mange elever skal motiveres og hjælpes i gang. Også her er Google Docs et fint redskab at anvende

I evauleringen af anvendelsen af Google Docs i TP er følgende observeret:


Gode ting:

Der bruges IT!
Der er (også) fokus på logbog og dokumentation
En struktur for poduktet er givet på forhånd
Alle afleverer...Intet forsvinder!
Kommunikation er asynkron (læreren kan bedre prioritere sin tid)

Hvor er udfordringerne?

Der bruges IT! (problematisk for nogle)
En struktur er givet på forhånd
Elevens (manglede) forberedelse er meget synlig
Forholdet mellem praktik og teori er (måske) ændret
9.12.2014
Træningsprojekt
Lars Bo Kristensen

Interaktiv hjemmeside som redskab i træningsprojektet. (www.træningsprojekt.dk)

I dette projekt har der været fokus på at udvikle en hjemmeside, som kan anvendes i forbindelse med træningsprojektet i 3g idræt C. Træningsprojektet (TP) er et 8 ugers projekt, som alle elever skal igennem i idræt C undervisningen. Traditionelt afvikles TP i 3g, og undervejs skal eleverne skrive logbog og kommentere på deres træning.

Erfaringsmæssigt er delingsværktøjer som Google Docs rodede og svære at kommunikere gennem i den sammenhæng. Så målet har været at producere et site, som både kan bruges til deling og kommunikation mellem elever og lærere og udfylde alle krav til træningsprojektet. Og at det bliver overskueligt.

Konkrete mål for sitet/projektet:

Sikring af faglighed og god kommunikation mellem elever og lærere
Gennemførsel og dokumentation af træningsprojektet direkte på sitet.
Læreren kan give kommentarer og feedback i processen, som kan foregå i- og mellem modulerne.
Alting skal foregå online: Træningsdagbog, teoriafsnit, samt elevens og lærernes afsluttende evaluering.
Overskueligt layout

Sitet har været under udvikling over hele efteråret, og kan nu tilgås på www.træningsprojekt.dk. Det har været brugt på Egaa Gymnasium i efteråret. Det kan prøves ved oprettelse på følgende login: trpr.dk/wrsnd6

Evaluering fra efteråret 14:

Elever:
Det var fedt, at kunne holde øje med sin udvikling samt at få et overblik over, hvor meget man trænede. Det også fedt, at få noget feedback og se om man trænede på den rigtige måde i forhold til sine mål.

Det har været rart at føre dagbog løbende således at man ikke sidder efter 8 uger og har glemt at skrive sine træninger ned, eller har smidt papiret væk - men at det var tilgængeligt hele tiden og let at gå til var rigtig fedt.

Lærere:
Det har helt sikkert styrket både elever og læreres samspil i træningsprojektet og lettet vejledningsprocessen og nedskrivning af refleksioner undervejs.

Det har givet et godt overblik og gjort det mere overskueligt at give feedback og følge med i elevernes træning undervejs i forløbet. Derfor har man også mere overskud til at hjælpe flere af de elever der har svært ved at strukturere deres træning. Bedømmelsen bliver også mere præcis, da man har et klart indblik i hvem der har arbejdet seriøst med projektet hele vejen igennem

Videre arbejde, F15
Oprettelser af redigerbare dele på sitet, så det bedre kan målrettes enkelte idrætshold
Mulighed for opload/indlejring af videoer, samt figurer - mulighed for større deling
Integrering af programmer som Endomondo på sitet, så det bliver nemmere at logge idrætsaktivitet

Screenshots fra sitet (elevindgang):

larsbo-1.png
larsbo-2.png
Infogeist
Pia Møller Jensen
1i Ma (lærer Pia Møller Jensen)- Matematik B undervisning på engelsk. Dette hold er fra vores internationale studieretning med EN/SA/Ma, undervisningen foregår på engelsk i en del af fagene på studieretningen, herunder som noget nyt fra skoleåret 13/14 i Matematik B.

Status: Udfordringerne med at undervisningen foregår på engelsk er forholdsvis stor, så projektet er endnu ikke nået til et stadie hvor alle elever bliver aktiveret i arbejdet med bogen. Det er primært de dygtigste af eleverne der har haft opgaven med at få skrevet det teori vi har arbejdet med ind i bogen. I 2.g vil alle elever blive inddraget bl.a. i at optage video til alle beviser som led i træning af deres mundtlige kompetencer. Vi vil starte 2.g med et repetitionsforløb hvor vi optager videoer til alle sætninger vi har arbejdet med i 1.g.

Bogen kan ses her: http://www.infogeist.dk/html/egaagymnasium/infogeist-eg13-i-ma/mathc/topic_1.html

1b MA (lærer Pia Møller Jensen)
- Matematik A
Dette hold er fra en delt studieretning og består af 13 elever med studieretningen MU/MA/Fy. Jeg har haft holdet siden årsskiftet, og vi har fra starten brugt InfoGeist som en integreret del af den daglige undervisning hvor vi skriver vores egne matematikbøger - de eneste eleverne bruger.

EG13b's matematikbog er en videomatematikbog, det betyder at de optager alle beviser vi laver på video. Optagelsen af videoer foregår i par og er helt integreret i undervisningen. Selve bogen skrives ved at to elever pr. lektion med teoriudvikling har ansvaret for at tage notater, fremstille figurer, skrive formler og efterfølgende bearbejde det, således at det fremstår som et færdigt afsnit i bogen, mens de øvrige fri for at tage notater kan deltage 100 % fokuseret på vores fælles arbejde med udvikling af beviserne. Indlæringen af matematik er baseret på elevernes egen aktive deltagelse i udviklingen af de matematiske teorier fremfor at de blot lærere at gengive stof de har læst på forhånd. Desuden giver projekt stor mulighed for elevaktivering, undervisningsdifferentiering samt styrkelse af elevernes mundtlige kompetencer.

Bogen kan ses her: http://www.infogeist.dk/html/egaagymnasium/infogeist-eg13-b-ma/matematikc/topic_1.html

Uddrag af elevudsagn fra evaluering af forløbet i foråret 2014:

"Jeg synes, det er en meget lærerig måde at få ny viden på. Samtidig bliver jeg meget klogere, når jeg selv bliver kastet ud i den situation at skulle bevise en sætning, da jeg selv skal tænke og undervise til en vis grad, da andre jo også skal forstå, det man laver."

"Jeg synes, det er superfedt, at vi selv skal skrive vores egen matematikbog, da det er meget mere motiverende og sjovt, end at sidde og kigge i en gammel bog. Det motiverer også, da jeg ved at alt det, der kommer i bogen, bliver noter til eksamen, så jeg vil også lave bogen sammen med alle de andre ordentligt - altså at der bliver taget rigtige noter og lavet ordentlige videoer."

"Det er klart, at jeg er blevet mere motiveret, da kravene og forventningerne til en selv er blevet højere."

"Jeg synes det er en fantastisk måde at lære på!"
Brug af prezi i samf om EU
Stine Friis Mortensen

Tema: Patentdomstol og valg til EU-parlamentet

Stine Friis Mortensen


5 lektioner

Indhold:

Forløbet handler om EU med fokus på det kommende valg til Europaparlamentet og patentdomstolen d.25.maj 2014. Der er i forløbet fokus på at arbejde med præsentationsværktøjet Prezi, der skal fungere som omdrejningspunkt for elevernes gruppeopgaver og fremlæggelser fra flere forskellige lektioner. De fem lektioner har følgende temaer
1) Læsegruppearbejde i prezi om patentdomstolen: Redegør overordnet for patentdomstolen og dens tilblivelse. Opstil evt.en tidslinje hvor hændelsesforløbet skitseres. Hvorfor er det vigtigt for virksomheder at få patent på deres opfindelser? Hvorfor er der tale om suverænitetsafgivelse, hvis Danmark skal tilslutte sig patentdomstolen? Diskuter fordele og ulemper ved en fælles patentdomstol. Mener i, at Danmark bør tilslutte sig aftalen om en europæisk domstol eller ej? Begrund jeres svar.

2) Fremlæggelse af udvalgte grupper i prezi

3) Videreudvikling af prezi i læsegrupperne. I denne lektion skal eleverne arbejde med EU’s magtkæde, hvordan ser den parlamentariske styringskæde ud for EU’s institutioner (EU-domstolen, Ministerrådet, EU-parlamentet, EU-komissionen). Desuden skal patentdomstolen analyseres i forhold til integrationsteorierne: Neofunktionalisme og føderalisme

Fil 1 om evaluering:


Fil 2 forløbsbeskrivelsen:

Filer

Refleksion over proces


Dato
1.11.14
Fejlretter som delingsværktøj

Hvordan kan vi udnytte Fejlretter som delingsværtøj i danskfaget til at gøre eleverne til bedre skribenter?

Deltagende lærere: Jette Vingborg og Jette From Jensen

Inden jul har vi fokus på den sproglige dimension i retning af danske stile. Vi vil tilpasse de eksisterende knapper i Fejlretter til vores behov, herunder inkorporere links til fx videotutorials, grammatiske regler og små grammatiske øvelser på nettet. Dette program vil vi afprøve og evaluere i 2-3 klasser på forskellige klassetrin.

I forårssemestret er det hensigten at videreudvikle rettesystemet, idet vi bl.a. fokuserer på genrebevidsthed, struktur, henvisningspraksis (fx brug af citater). I den forbindelse vil vi lave et webmix i i delingstjenesten symbaloo.com, så det bliver muligt for os at linke til eksempelvis gode eksempler på sproglige overgange mellem afsnit, tjeklister, genrekrav osv. Det udbyggede program vil vi afprøve og evaluere i 2-3 klasser i løbet foråret.

Formålet er for det første at udarbejde et rettesystem som nemt kan deles elektronisk med fagkolleger via Fejlretters eksportfunktion. For det andet at eleverne bliver mere bevidste om deres fejltyper og mere effektivt kan arbejde med rette dem.
Filer

Refleksion over proces


Dato
1.11.2014
Google docs Skriv din egen lærebog

Skriv din egen lærebog og Google Classroom

Deltagene lærere: Christoph Ridder
Jeg fortsætter at skrive min egen lærebog med 1v klassen i både fysik og kemi. sitet er
https://sites.google.com/a/apps.egaa-gym.dk/14v/
Jeg er så heldig at have klassen til både fysik og kemi så jeg valgte at skrive lærebogen i både fysik C og kemi C med google sites.
Formålet er at eleverne selv skal fremstille de filer som skal være bogen. I forhold til sidste års onlinebog er projektet udvidet med videoer hvor eleverne filmer sig selv. til dette er der oprettet en videokanal som filerne uploades til.
Jeg har pt følgende erfaringer
  • Det er vigtigt at bruge tid på Google docs i starten så eleverne ikke bliver frustreret over de manglende funktioner i forhold til word. Det drejer sig især om en god introduktion til tegneprogrammet i GD samtidig med en introduktion til formeleditoren.
  • Det er meget svært for eleverne at gennemstue strukturen i dokumenterne. Der er jo på den ene side sitet som har en struktur som SKAL styres af læreren. Google sites VISER sider fra Googledocs. Det er en stor fordel hvis eleverne kun arbejder i google docs og ikke i sites.
  • Læreren skal lave en klar struktur i GD for at eleverne præcis ved hvilke filer de skal arbejde på og hvilke der skal vises. Jeg bruger den approach at hver elev har sin egen mappe og at deres grupper vises i disse mapper. Eleverne skal derfor kun have styr på en mappe. Er der en fil som jeg vil have at de skal arbejde på så sørger jeg for at filen bliver vist i deres gruppe eller private mappe.
    Eleverne retter ofte gruppevis filerne til.
  • Matrixgrupper er oplagte som pædagogisk værktøj når hjemmesiderne (GD-filerne med teoretisk eller eksperimenteltarbejde) skal fremstilles. Hver læsegruppe får sin fil med sin opgave. Alle filer er altid vist på hjemmesiden og det er sjovt for eleverne at se hvordan filerne bliver mere og mere brugbart imens de arbejder på dem.
  • For at gøre filerne mere brugbart flyttes de, når de er færdige til en anden gruppe som skal kommentere dem. Så flyttes de tilbage og gruppen indarbejder rettelserne. På denne måde får flere elever egerskab over filen inden den skal bruges til fremvisningen foran hele klassen.


Forsøg med Google Classroom

Her er nogle screenshots af Google Classrooms opgavemodul.

Screenshots af Google Classroom

Google classroom (GC) er en slags google+ side for sit hold. Man kan skrive beskeder og kommentere på dem. Lægge Googledocs filer op, billeder og links.

Google classroom kan kun bruges hvis man har en APPS aftale med Google altså hvis man er oprettet som google skole. ( i Århus er alle som er med i supportcenteret automatisk tilmeldt denne service)
Eleverne synes at det ligner meget Facebook (de kender ikke så meget til google+) og det giver ikke mening at have "endnu et sted som man skal tjekke om der er noget"

Google Classroom har imidlertid en feature som er ret interessant. Dette er afleveringsmodulet.
Kort fortalt tilføjer afleverings eller opgave modulet opgaveknap til GC som svarer til at oprette en opgave i fx Lectio.
Kort fortalt bruger man modulet på denne måde:
  1. Lav en opgaveformulering i Google docs eller word
  2. Opret opgaven i GC og vedhæfte/linke til øvelsesvejledningen eller opgavebeskrivelsen
  3. Siden alle elever er enten meldt ind automatisk (supportcenter århus) eller skal melde sig selv til ved at taste en holdkode (6 bogstaver som man får udleveret når man opretter holdet, lidt lige som i moodle)
  4. Vælg nu at "alle elever får kopi af opgaven" så skal filen bruges til at kunne skrive videre på (det har jeg valgt her) husk dog at der bliver taget en kopi af filen i det øjeblik man trykker på "opret" man kan altså ikke ændre i GD filen efterfølgende.
  5. Når eleverne har lavet afleveringen trykker de på den nye AFLEVER knap som dukker op øverst til højre i deres GD fil.
  6. Som lærer får man opgaven tilbage man kan se hvor mange der har afleveret og hvem der mangler.
  7. Google ændrer rettigheder af filerne hele tiden. Når læreren retter kan eleven ikke se opgaven men når man har returneret den kan eleverne se den igen.
  8. jeg arbejder meget med genafleveringer og den update kommer snart.
Filer
sitet
Refleksion over proces


Dato
16.12.2014
Indhold
Hvordan får man elever til at terpe udenadslære? Hvordan giver man dem feedback på afleveringer, som de får mere ud af?
Deltagende lærere: Inger Steensgaard Jensen

Inden jul kørte jeg et eksperiment i en Mat B klasse hvor de hver aften i en uge skulle lytte til en podcast hvori jeg i talesprog gennemgik en række regneregler, som de så skulle skrive ned på et papir med formelsprog imens. Da ugen var gået skulle de fra hukommelsen udfylde en tabel med det samme indhold. Langt de fleste af dem kunne huske det hele! En uge senere testede jeg dem igen og der sad det stadig fast.

I samme klasse gav jeg feedback på en aflevering ved at gennemgå alle opgaverne i hver sin screencast. Formålene var:
- At eleven selv kunne vælge de opgaver, der voldte problemer.
- At eleven fik forklaret noget af teorien bag metoden igen.
- At eleven fik et indblik i hvor meget forklarende tekst, der skal med i en fyldestgørende besvarelse.
- At eleven genopfriskede måder Maple kan anvendes på.
Filer
Podcast:
https://drive.google.com/file/d/0B5vp263WVLHdazdxSGQ5RjNiZ00/view?usp=sharing
Afleveringsscreencasts (2 eksempler):
https://drive.google.com/file/d/0B5vp263WVLHdWV8yT1l2aUVITFU/view?usp=sharing
https://drive.google.com/file/d/0B5vp263WVLHdUkY3Q1RvNUF4ZE0/view?usp=sharing
Refleksion
Podcasten havde en tydelig effekt. Hurra. Eleverne virkede også glade for screencastsene – men effekten er ikke set endnu.


Dato
1.6.15
Lars Bo Kristensen
Indhold

Elevproducerede videoer som repetition og opkvalificering af mundtligheden
Sitet er udviklet løbende undervejs i forbindelse med undervisningen. Da der ikke har været flere idrætshold, der har brugt sitet efter oktober 2014, er der ikke foretaget flere evalueringer (se ovenfor for evalueringer fra E14). I stedet er der arbejdet med lay-out mm, så sitet er klar til brug i efteråret 15.

Der er bla. lavet you-tube videoer, som kan bruges både af elever og lærere: https://www.youtube.com/channel/UCdOXV9JjPuTM6w1iw5MXm0w

Sitet er blevet udbygget, så det indeholder flere informationer:

https://www.traeningsprojekt.dk/viden/elevguide

https://www.traeningsprojekt.dk/viden/god-praksis-laerer

Formåbningen var, at eleverne blev mere skarpe på at formulere sig præcist og italesætte det matematiske på tavlen.

De sidste sider inddrages i høj grad i undervisningen og fungerer på sigt som en ibog, der skal støtte op om undervisningen. De er således skrevet med udgangspunkt i undervisningen i træningsprojektet.
Filer
Der er ingen filer tilknyttet.
Refleksion
Overordnede refleksioner:

Sitet har fungeret ganske godt. De lærere, der har brugt det har haft stor glæde af det, og der har været en god udvikling af sitet. Faktisk tyder det ligeledes på, at andre gymnasier vil bruge sitet fremover.

Elever har også givet gide evalueringer af anvendelsen (se ovenfor, samt træningsprojekt.dk)

Dato
1.6.15
Pia Rørkjær Sigh

Indhold
Digitale elevaktiverene gruppearbejde
Digitalt elevaktiverende gruppesamarbejde som understøttelse af individuelt skriftligt arbejde i dansk

Formål
Baggrunden for projektet er, at eleverne skal hjælpe hinanden i gang med det skriftlige arbejde, og at deres arbejde er tilgængeligt på en fælles platform, så de kan lade sig inspirere af hinanden. Udgangspunktet er tekstanalyse forud for en dansk stil.

Mål
At gøre eleverne mere bevidste om og bedre til at strukturere, disponere og argumentere i deres skriftlige arbejde.

Beskrivelse
Eleverne laver i grupper et fælles virtuelt mindmap over en tekst og strukturerer deres mindmap i emner, der kan danne udgangspunkt for dispositionen af en stil.
Næste skridt er en næranalyse af teksten bygget op omkring argumentation og skriftlig sammenhæng. Se skemaet nedenfor
Brainstorm, mind map og strukturering

Web-værktøj
Coggle.it
Coggle.it: mind map til idegenerering samt strukturering af analyse forud for det skriftlige arbejde - tekstanalysen deles op i emner
https://coggle.it/diagram/540ea9aa17b245ee41008105/da3547d51113e3dcbc8ceab331171e26950f49495c8d41ff91ae902fe8d75919
pia-1.png
Fælles Skriftligt arbejde med fokus på argumentation og sammenhæng
Google Docs: processkrivning i grupper efter metoden påstand-belæg-argumentation
https://docs.google.com/document/d/1MBsWBbOgjM0zzQK1ajU-qdM07D0IpMWPzljOCM6bVoo/edit?usp=sharing

pia-2.png
Filer
Der er ingen filer tilknyttet.
Refleksion
Ideen med delingsværktøjerne og brugen af dem er at gøre den skriftlige arbejdsproces meget visuel og håndgribelig, ligeledes er udgangspunktet, at det er i dialogen med den anden, at læring finder sted.
Effekt og læreingsudbytte
Det er tydeligt, at metoden hjælper eleverne i gang og gør dem bevidste om vigtigheden i den faglige argumentation, men at inkorporere den faglige argumentation og struktur er en proces, der tager tid, og den er ikke særligt målbar.


Dato
1.6.15
Indhold
Google Docs
eksamen og evaluering
Desværre blev vi ikke udtrukket til eksamen, men jeg har evalueret forløbet med eleverne og de har eksamenstrænet efter deres "egen lærebog" altså hjemmesiden i 3 uger.
Evalueringe
Eleverne er
  1. POS: meget glad for GD generelt. elsker at bruge det som samarbejdstool og gør det helt automatisk i alle fag. De synes at det er vigtigt at prioritere oprettelsen af læsegrupper i Google docs sådan at det er nemt at gå til. De skal bare oprette en fil så er den klaret.
  2. NEG: eleverne er trætte af at det ikke er word, de kan ikke bruge de features som word giver især formeleditoren og wortmat savnes meget. Det er hellere "ikke flot". Derfor er det vigtigt som lærer ikke at påpege layoutmæssige mangler for voldsomt.
  3. POS: elevene er MEGET glad for googles tegne program. De fortrækker det fremfor paint og det er nok fordi de har lært at bruge det. Programmet er, som alle tegneprogrammer temmelig intuitivt i første hug, men man skal dykke lidt ned i det før det bliver smart. Så min anbefaling som lærer er at bruge det a) tit og b) vis nogle nye features hver gang.
  4. POS: som lærer oplever jeg at det er smart at elevene altid har filen med selvom en er syg eller har brugt et andet program. Det er virkelig smart at alle bruger et online værktøj som altid virker.
  5. POS: det er nemt at vise elevernes filer på storskærm. Jeg har, i evalueringen, spurgt eleverne om de synes det er irriterende når jeg viser deres private eller gruppefilerne for hele klassen. NEJ er det generelle svar, det er godt at se at "de andre hellere ikke er nået længere" og "ejj kan man også gør sådan". Det er meget smart når gruppearbejder skal fremvises fordi det hele sker på lærerens computer som er tilkoblet smartboardet i forvejen.
  6. POS/NEG: regnearket, bliver bedre og bedre .. her til marts kunne den pludselig lave lineær regression, men det er stadig ikke helt på højde med excel. MEN mange eleverne foretrækker googles regneark fremfor excel, jeg tror det er fordi de er vant til at arbejde med GD og dens måde at lave værktøjslinjer på .. her virker excel kompliceret med dens mange funktioner.
  7. POS/NEG: Afleveringer i Google docs er nemmere at håndtere end i Google Classroom. Eleverne skal jo ikke trykke på en "aflever" knap og læreren og eleven kan se filen hele vejen igennem processen. Det giver den klare fordel at man til "omlagt elevtid" kan bruge tid på at vejlede eleven direkte i skrivningen hvad jeg synes er en fed feature. Det gælder også gruppearbejder som de udfører på klassen, det er jo nemt at have alle 8 dokumenter åbn på samme tid.
Refleksion


Dato
1.6.15
Indhold

Elevproducerede videoer som repetition og opkvalificering af mundtligheden
Eleverne blev inddelt i grupper, som selv skulle læse et emne op og lave en video af en eksamenslignende situation af det pågældende emne. Videoerne blev uploadet til en fælles facebook-gruppe, og de andre grupper så give respons på hvordan præsentationerne kunne blive bedre og mere præcise.

Formåbningen var, at eleverne blev mere skarpe på at formulere sig præcist og italesætte det matematiske på tavlen.
Filer
Der er ingen filer tilknyttet.
Refleksion
Eleverne viste en lille fremgang og blev mere bevidste om de mål, som de blev vurderet på. Jeg havde dog forestillet mig, at effekten var større.

Dato
1.11.15
Indhold
Fejlretter

Google Docs

Google Tegninger

Hvordan kan man kombinere delingsmulighederne i Fejlretter, Google Docs og Google Tegninger til at styrke elevernes arbejde med skriftlighed i dansk?

Deltagende lærer: Jette From Jensen
Deltagende klasser: 1s og 3a

Formål:
- at eleverne bliver mere bevidste om deres fejltyper og mere effektivt og selvstændigt kan arbejde med rette dem
- at både jeg og eleverne bedre kan følge deres proces og fastholde en progression

Beskrivelse
Jeg opretter fokuserede rettelister i Fejlretter (Sprog, kronik, analyserende artikel og essay) med relevante retteknapper, der angiver de fokuspunkter, vi arbejder med. I Google Docs udarbejder jeg forklaringer og vejledninger til disse fokuspunkter og knytter dem til retteknapperne som links. Integreret i mine vejledninger vil der indgå eksempler - fx form af citater fra elevopgaver - og her vil jeg anvende Google Tegninger til at illustrere pointen. Se eksempel i Filer. Jeg planlægger at bruge ca. 30 minutters omlagt elevtid på klassen, når eleverne har fået en opgave tilbage, hvor de skal arbejde med at redigere ud fra de kommentarer med tilhørerende links, som jeg har givet dem.

Derudover har jeg oprettet individuelle mapper i Google Docs til dem med deres Egaa Google konto, og her har jeg lagt et Portfolio-dokument, som eleven og jeg kan redigere i. Her vil jeg efter hver opgave indsætte den oversigt over antal fejl og fejltyper, som Fejlretter genererer, samt min korte opsamlende kommentar. Samtidig skal eleven kort beskrive hvilke opmærksomhedspunkter han/hun vil have i den næste stil.
Filer
Eksempel på vejledning i Google Docs integreret med Google Tegninger
Refleksion over proces


Dato
1.11.15
OneNote som tovholder på uv-materiale
n
OneNote som tovholder på undervisningsmateriale
Heidi Skovbak Graversen, Egaa Gymnasium

Beskrivelse af forløb

Efter mange års brug af Notebook (til Smartboards) ønskes OneNote afprøvet som tovholder for lektionerne og samling på lektionsmateriale.

Formålet med projekt

At samle undervisningsmateriale og facilitere, at eleverne tager noter i lektionerne.
Eleverne tilknyttes OneNote via portal.supportcenter.dk hvor notesbogen er delt med eleverne (its brugere/personlige mailadresser på Microsoft). Eleverne har læseadgang til notesbogen men har alle OneNote lokalt på computerne, hvilket gør redigering på egen computer nemmere. Eleverne kopierer enkelte sider af OneNote fil over i egen personlig OneNote fil med redigeringsmulighed. Der skulle have været mulighed for at interagere med OneNote filen på smartboardet, men den del virker pt. Ikke, da smartboards er ustabile.
Filer

Refleksion over proces
Evaluering

Fordele:

Alt materiale til et hold er samlet i en notesbog. Indbygget mappestruktur gør det nemt at finde materiale. Sektionsgrupper kan rumme undervisningsforløb til de enkelte skoleår, Sektioner rummer de enkelte undervisningsforløb (eksempel på undervisningsforløb er vedlagt), og sider og undersider giver struktur på de enkelte lektioner. På de enkelte sider kan der lægges filer og filudskrifter, lydfiler, links til internet - fx links til google docs filer mm.
Når eleverne én gang for alle har fundet notesbogen via deres microsoft konto bliver den downloadet som en af deres egne notesbøger - og den bliver synkroniseret når der er wifi.
Notesbogen vokser og ændres gennem et helt forløb - dynamisk i forhold til at udlevere trykt undervisningsmateriale i hæfter og intet bliver væk i forhold til løsblade. OneNote filen kan kopieres og redigeres videre på kommende hold.

Udfordringer:

Det er langt fra alle, der kopierer siderne over i egen notesbog. På den måde kommer filen til at virke som en meget lang Power Point. Ærgerligt at interaktiviteten via smartboard ikke virker. At filen ikke kan være låst og redigerbar til eleverne på samme tid.
Det har også været en udfordring at få delt OneNote filen, så den kunne åbnes i elevernes egen OneNote. Dette bunder i at ITS havde oprettet hold, men uden det var ægte koblet til eleverne. Undervejs har vi haft kontakt til ITS Supportcenteret.

Potentiale:
Jeg vil prøve at arbejde videre med optagefunktioner og brug af OneNote på smartphone. Brug af iPad som interaktiv tavle interesserer mig også, men jeg har tekniske vanskeligheder. Jeg er også interesseret i at arbejde med OneNote-klassenotesbog, hvor læreren kan definere nogle sider som ”read-only” og andre sider med redigeringsrettigheder.